Forside

Velkommen til phyris

En verden af hudpleje produkter

I en verden, hvor hudpleje kan føles som endnu et produkt på hylden, gør prisvindende PHYRIS alligevel noget anderledes og særligt, for det er ikke bare hudpleje. Det er tysk grundighed, præcision og sans for kvalitet forenet med kærlighed til huden.

Fra Augsburg med kærlighed
PHYRIS blev født i Augsburg, en af Tysklands ældste og smukkeste byer, rig på historie og tradition. Brandet blev skabt tilbage i 2002 som en del af den familieejede virksomhed DR. GRANDEL, og har siden begyndelsen været drevet af en klar vision: At udvikle hudpleje, der ikke blot forskønner huden, men også giver mening og god samvittighed.

Det hele startede med et hvedekim
Historien går tilbage til 1936, hvor Dr. phil. nat. Felix Grandel, en passioneret forsker og visionær, begyndte at studere næringsværdien i hvedekim. Hans arbejde med kimen som råvare revolutionerede datidens opfattelse af ernæring og hudpleje, og blev startskuddet til et moderne hudplejeunivers, hvor naturens kraft og videnskabens præcision går hånd i hånd.
Siden da har PHYRIS vokset sig til et anerkendt hudplejebrand, som et mærke med dybe rødder og en autentisk tilgang. Det er stadig Dr. Grandel-familien, der styrer virksomheden, nu i tredje generation og værdierne er de samme:

kvalitet, ansvarlighed og videnskabelig troværdighed.

Alt under ét tag
PHYRIS er en af de få hudplejevirksomheder i Europa, der ejer hele produktionskæden selv. Det betyder, at alt fra forskning og udvikling, laboratorietests, produktion, fyldning, pakning og kvalitetskontrol foregår under samme tag i Augsburg. Det er en usædvanlig grad af kontrol og transparens, som sikrer konsistent høj kvalitet og hurtig innovation. Produkterne testes og udvikles i egne laboratorier med egne dermatologer og kemikere, hvilket også åbner muligheden for at reagere hurtigt på nye behov og udvikle nye produkter.

Bæredygtighed i praksis
Hos PHYRIS arbejdes der målrettet på at reducere klimaaftrykket.

Det indebærer blandt andet:

Et sofistikeret affaldssystem, hvor alt genbruges eller bortskaffes ansvarligt

Selvgenereret elektricitet med hjælp fra vandkraft

Emballage designet til at være både genanvendelig og miljøvenlig,

Klimaneutral forsendelse

Formuleringer med bæredygtige ingredienser, uden kompromis med effekt.

PHYRIS stræber efter, at intet i deres produkter, hverken indhold eller emballage skal belaste naturen unødigt.

Skabt til professionelle, elsket af kunder
PHYRIS er udviklet med professionelle behandlere for øje, men det er elsket af kunder over hele verden.

Produkterne kombinerer høj funktionalitet med intuitiv brugervenlighed. Serien er opbygget så det er nemt at navigere i, samtidig med at der er rig mulighed for fordybelse og specialisering.

Som forbruger er du sikret høj kvalitet til netop din hudtype og -tilstand, find din nærmeste forhandler her, eller kontakt os for yderligere info.

Som behandler giver PHYRIS dig et værktøj, ikke kun en creme. Det er din mulighed for at tilbyde skræddersyede behandlinger, skabe transformationer og opbygge tillid hos dine kunder. Hver serie er nøje udtænkt og klinisk testet og du får adgang til et komplet system, der forener velvære, resultater og professionalisme.